Bandet ”På Dybt Vand” og vores sange er udsprunget af en forundring over, at der ikke længere rigtig bliver skrevet sange til vores generation. Når vi er ude og høre live-musik, bliver vi som regel spist af med cover-versioner af 50 år gamle klassikere.
Det gode spørgsmål er så. Hvorfor ikke lave nogle originale, hjemmegjorte sange på dansk, der handler om netop vores generation?
Dating for boom’ere. Det at blive sat parcelhus-ejer. Hr og fru Danmark.
At finde kærligheden efter flere skilsmisser…
Og hvor er Robin Hood, når vi har brug for ham?
Hvor svært kan det da lige være?
Der bliver rig mulighed for at få grinet, gnækket, blive rørt og komme lidt på dybt vand i selskab med 3 aldrende musikere, der alle har levede liv på hjerte.
”På Dybt Vand” er en nyskabelse, men bandmedlemmerne er gamle i gårde og instrumenterne endnu ældre

